Trommer

Trommeundervisningen henvender sig til alle der ønsker at modtage trommeundervisning, uanset niveau. Det vil sige at hvad enten du er komplet nybegynder eller har spillet i mange år, tilrettelægger lærer og elev lektionerne i fællesskab, så eleven når sit mål. Og det uanset alder og niveau.

Undervisningens indhold tilrettelægges efter elevens ønsker, lektionernes indhold vil tage udgangspunkt i musik eleven foretrækker at spille og lytte til. Eksempler: Specifikke sange, Nodelæsning, Teknik, Rudiments, Lilletrommeteknik, Genrekenskab ( metal, blues, rock, pop, funk, hip-hop, jazz, etc.), Showmanship (sticktricks, scenefremtoning etc.), Nodeskrivning / aflytning at sange, Dobbeltpedal etc.

Eleverne har desuden mulighed for at få hjælp til køb af trommesæt, andet relateret udstyr, opsætning af trommesæt, eller hvordan man stemmer sine trommer og opnår den ønskede lyd.

Undervisningen vil foregå på to komplette trommesæt så lærer og elev under hele lektionen, sidder ved hvert deres. Hermed undgås spildtid, og eleven får mulighed for at spille samtidigt med læreren. Dette resulterer i en hurtigere og mere effektiv indlæring.

Såfremt det ønskes, er det muligt at benytte videooptagelse i undervisningen. Dette er et tilbud, der giver eleven mulighed for at få en video med hjem, med det materiale der er gennemgået i dagens lektion. Vi bruger Dropbox til overførsel af videoer.

Tilmeld dig trommeundervisning her – begynd allerede i morgen!

Husk at læse vores betingelser – dem finder du her.

Nu har du også mulighed for at modtage trommeundervisning online. Klik på linket for at læse mere, samt se eksempler og videopræsentation: Online Undervisning

MainHouse musikskole nær Århus