Bandcamp 2020

BANDCAMP 2020 AFHOLDES I UGE 32, D. 3/8 – 7/8. DER ÅBNES FOR TILMELDING JANUAR 2020.

Bandcamp er en hel uge i sommerferien, hvor deltagerne bliver delt op i bands, og sammen øver numre, skriver musik, sætter scene op og holder koncert for alle interesserede.
Bandcamp er tiltænkt alle interesserede, også de der ikke til dagligt modtager undervisning hos MainHouse Music, og er rettet mod børn og unge i alderen 8-16 år. Bandcamp 2020 bliver den 7. af sin slags, og vi oplever hvert år hvordan musik fungerer som en fantastisk universel interesse hvor man kan mødes og samarbejde på tværs af aldersgrupper.

Der er ikke noget krav til deltagernes kunnen, men at man kan spille på et eller flere instrumenter er dog en forudsætning for at kunne deltage aktivt(sang er også et instrument – og en mangelvare så hvis du er sanger og har lyst at være med, er du meget velkommen). Vi fordeler deltagerne i bands inden sommerferien. Herefter udsendes info materiale om ugens forløb og fordelingen af deltagerne.

Mandag til torsdag møder deltagerne ind kl. 9.30 til 15.30. Fredag fra kl. 11.00-ca. 18.30 da vi denne dag afholder koncert. Deltagerne medbringer selv frokost – vi stiller køleskab til rådighed hertil. MainHouse Music serverer “eftermiddagskaffe” og der kan købes sodavand. På koncertdagen fredag giver MainHouse Music, traditionen tro, pizza og sodavand til alle deltagere.

Lidt praktisk info

  • Til guitarister og bassister er der mulighed for at låne en mini headphone amp, så man kan øve sig på ugens numre med hovedtelefoner på.
  • MainHouse Music stiller hovedtelefoner til rådighed.
  • Pianisterne kan ligeledes tilslutte hovedtelefoner til vores keyboards.
  • Der vil blive uploadet instruktionsvideoer til vores Youtube kanal som eleverne kan bruge til at øve inden Bandcamp.
  • Headphone amp’sene kan ligeledes sluttes til telefonen så man kan bruge disse videoer til at øve mens man er til Bandcamp.
  • MainHouse stiller gratis WI-FI og ladere til både Android og iPhone (lightning) til rådighed.
  • Alle deltagere får en Bandcamp 2019 T-Shirt.
  • Husk at angive korrekt størrelse ved tilmelding.
  • ALLE er velkomne til koncerten om fredagen.

Pris: 1525,- pr. deltager